Daglig makeup til acne ramt hud

Ens daglige ansigtsmakeup bør være delikat og se naturlig ud. Af denne grund anbefales det, at man bruger makeup med måde. Hvis du døjer med acne bør du købe produkter som indeholder naturlige, antibakterielle ingredienser og mineraler. Nogle af de bedste kosmetikprodukter kan købes på dit nærmeste apotek. Med disse produkter kan du lægge fantastisk makeup og på samme tid hjælpe din hud med at bekæmpe acne.

Trin #1: Gør din hud makeupklar

Om morgenen er det vigtigt, at man opfrisker huden fremfor at rense den. Af denne grund bør du bruge en energisk toner og en fugtighedscreme. Hvis det interesserer kan du også bruge en base af silikone, hvilket vil gøre, at makeuppen holder længere. Derudover gør det, at huden ikke skinner. Derefter kan du gå i gang med at lægge makeup.

Trin #2: Ansigtsmakeup

Nu hvor din hud er frisk og fugtgivet er det tid til at lægge foundation. Det er selvfølgelig vigtigt, at du bruger en farve, som passer til din hudfarve. Du kan opnå den bedste camouflerende effekt ved at bruge en makeupbørste. Brug dernæst en lys concealer til at dække de mørke rande under øjnene, misfarvninger, acne mærker, og næseryggen. Bland din foundation og concealer godt sammen med dine fingerspidser. Tag dernæst en bronzer til under kindbenene, på næsens sider, og ved hårlinjen øverst på panden. Bland det godt med din foundation, så du ikke efterlader mørke mærker og linjer på ansigtet. Det er derudover også vigtigt, at du er opmærksom på, at din bronzer ikke er for mørk. Brug derefter en blush og en lille smule highlighter på dine kinder. På denne måde opnår du et sundt og strålende look. Brug gerne lidt concealer på din munds amorbue for at få dine læber til at se større ud.

Trin #3: Øjen- og læbemakeup

Start altid med øjenbrynene. Red dem godt igennem eller tegn dem op med øjenskygge eller en øjenbrynsblyant. Det siger sig selv, at produktets farve skal passe til din naturlige hårfarve. Læg dernæst et lag primer på dine øjenlåg, for at sikre, at din øjenskygge holder så længe som muligt. Hold dig til øjenskygger som er hudfarvede, lys pink, eller lysebrune. Marker kanten over øjenæblet med en mørkere farve. Brug den samme farve ved øjnenes yderste hjørner. Dæk derefter øjnelågene med en glitrende øjenskygge. Derefter er det tid til eyeliner. Brug en hvid eyeliner på vandlinjen og tegn derefter en streg langs vippelinjerne over øjnene med en sort eyeliner. Brug derefter en curler til dine vipper og dæk dem med et lag mascara. Brug til sidst en lys pink læbestift.

Så er din daglige makeup lagt!